Kender du det?

At mangle en følelse af at kunne lykkedes med sit skolearbejde. Den følelse er en væsentlig faktor til at opnå trivsel i skolelivet.

Vi kender det allesammen. Det vi har svært ved, det venter vi ofte med, eller helt undlader at løse. Det, som vi derimod har nemt ved, det får vi lavet – uden modstand. Dog nogle gange med “venstrehånd i lommen”. Det er helt naturligt. At udskyde et arbejde, samtidig med, at man ikke gør sig umagen, er en rigtig træls kombination, og spænder ben for at udvikle og indlejre de faglige kompetencer. Hvis denne strategi bliver den, dit barn går med, så er risikoen for en træls skolegang alt for høj. Vi ved, at omtrent 25 procent forlader den danske folkeskole uden at kunne læse og regne til “bestået”. Det er helt forkert. For alle har et potentiale, men alt for mange går med et uudnyttet potentiale. Min erfaring siger mig, at mange hårdknuder i skolelivet, kunne være undgået, hvis bare der havde været mulighed for at understøtte ekstra, i ganske kort tid.

“Hvad er det sjoveste ved skolen?

Helt klart frikvartererne.”

“Hvilket fag er sværest?

Dansk! Det er gået helt i hårdknude for mig.”